BRØNDBYVESTER MØLLE, Gammel Kirkevej 37, 2605 Brøndby. Kbh.

moellearkivet.dk/Brøndbyvester Mølle pict.

Brøndbyvester Mølle blev, efter at driften var indstillet i 1950, overtaget af et blikkenslagerfirma, der tømte den for inventar og brugte den som værksted og lager.
Brøndby Kommune overtog møllen sidst i 1960'erne. I 1997 blev der dannet et møllelaug, som kæmper hårdt for at genskabe møllen indvendig. De har fået installeret en kværn og desuden en motor, der trækker både kværn og vinger rundt. Motoren er nødvendig da byen og høj bevoksning, har omringet møllen, der derfor aldrig ville kunne få vind nok til drift.

I en periode blev der drevet bageri fra møllen.

Møllen, der er pænt vedligeholdt, har et meget lavt galleri og ligger lidt indeklemt i et af kommunens institutionsområder. På mølledage bliver der sat borde og bænke op ved møllen, og en del af beboerne på det nærliggende plejehjem, nyder godt af møllens tilstedeværelse, ved at blive inviteret på kaffe og kage i det fri.

Der er belyste stier omkring møllen.

Møllen ejes af Brøndby Kommune. (2002)

Vigerslevulykken d. 1. november 1919.

Ved siden af Brøndbyvester Mølle er opstillet et skinnepar med en drivaksel fra et lokomotiv. Det er akslen fra lokomotivet PR 904, der var involveret i den store Vigerslevulykke i 1919, hvor 40 mennesker døde og 26 blev såret. Forenklet skete der det, at et forsinket tog fra Kalundborg var stoppet, fordi et barn havde åbnet døren og var faldet ud på skinnerne, hvorefter eksprestoget fra Korsør, trukket af det store flotte damplokomotiv PR 904, med fuld fart kørte op bag i Kalundborgtoget. Ulykken skete om aftenen og redningsarbejdet blev et rent kaos, der ikke var til fordel for de mange døde og sårede.

FAKTABOX

Opført år 1888:

Hollandsk vindmølle med galleri

Undermølle i grundmur

Ottekantet overmølle i træ beklædt med spån

Hatten er løgformet og beklædt med spån

Vingerne har hækværk til sejl

Møllen har krøjebjælker

Bygget som kornmølle og i drift indtil 1950

moellearkivet.dk/Brøndbyvester Møllekort

find møllen

Brøndbyvester Mølle