BÆLUM MØLLE, Skolevej 7, 9574 Bælum. (Rebild Kommune)

moellearkivet.dk/Bælum Mølle pict.

Bælum Mølle står på Møllebakken, det tidligere Præstens Høj og Hejrebakken. Det er det højeste sted i Bælum, ca. 60 meter over havet.

Den første mølle på stedet var en stubmølle bygget i 1750. Sagnet fortæller om et noget usædvanligt jordskælv, der forårsagede forskydninger i jordskorpen, så vandet til den dengang beliggende vandmølle ved Bælum Nørgård stoppede. Derfor så man sig nødsaget til at bygge en vejrmølle.
Den oprindelige stråtægte mølle nedbrændte ved en lynbrand i 1905, hvorefter man opførte den nuværende.

Bælum Mølle var i sine velmagtsdage en ret omfattende forretning. Bønderne kom kørende langvejs fra og på travle dage kunne man ofte se mere end 20 hestekøretøjer holde i kø for at komme til mølle. For at afvikle trafikken opfandt man den ensrettede færdsel. Man kørte op til møllen på den ene side af møllebakken og ned fra møllen på den anden side.

Omkring 1930 blev der installeret en ny 30 hk Deutz dieselmotor i sidebygningen, som gennem en aksel ind i møllen, trak kværnen ved vindstille. Motoren har forøvrigt haft en omskiftelig tilværelse. Den har trukket maskiner på Dragsgård,- trukket briketpressen på Kaas Briketfabrik,- været natmotor på EL-værket i Støvring og trukket saven på Skørping Savværk. Nu er den tilbage på sin oprindelige plads i møllen og kan på mølledage høres i gang.

Bælum-Solbjerg Kommune købte i 1875 Bælum Nørgård hvorunder møllen hørte, og kommunen har siden været ejer og forpagtet den ud til skiftende møllere.

I 1992 stiftedes Bælum Møllelaug som på frivillig basis har forestået en restaurering af møllen. Nu står den fuldt funktionsdygtig og fungerer som museumsmølle.

Bælum Mølle ejes af Rebild Kommune. (2006)

FAKTABOX
 
Opført 1908:

Hollandsk vindmølle med jordomgang

Fundament i grundmur

Ottekantet overmølle i træ, beklædt med pap

Hatten er løgformet, beklædt med pap

Vingerne er monteret med klapper

krøjer med vindrose

Bygget som kornmølle og i drift til omkring 1965
 
moellearkivet.dk/Bælum Møllekort

find møllen

Bælum Mølle

moellearkivet.dk/logodown