DORTHEBJERG MØLLE, Erholmvej 25, 5560 Aarup. Assens Kommune

moellearkivet.dk/Dorthebjerg Mølle pict
Dorthebjerg Mølle, eller Erholm Mølle, står på bakken Dorthebjerg ca. 1 kilometer nord for Årup by. Den hører til herregården Erholm, hvis velholdte bygninger og smukke park, ligger nedenfor møllebakken. Parken er åben for publikum.

Der er ingen vej op til møllen, men man kan parkere på en lille P-plads ved indkørslen til herregården, og gå ad en sti, over marken, og op til den lille charmerende mølle, hvorfra der er den smukkeste udsigt over park, herregård, marker og skov.

Der er ikke meget tilbage af mølleriet. I undermøllen er der monteret borde og bænke langs møllens ydervæg og i midten er indsat en vindeltrappe til hatteloftet. Møllen bruges til spisning og undervisning ved jagter og naturvandringer.

På møllens dør har en bekymret sjæl påsat et skilt med teksten - "Vær' god mod den gamle mølle. - Vindmøllernes dage er snart omme. - Spåntækket 1990".

Møllen ejes af Erholm Gods. (2005)
moellearkivet.dk/Dortebjerg Mølleskilt
FAKTABOX
 
Opført ca. 1879:

Hollandsk vindmølle med jordomgang

Fundament i grundmur

Ottekantet overmøllen i træ, beklædt med spån

Hatten er løgformet og beklædt med pap

Vingerne har hækværk til sejl

Møllen har krøjebjælker med spil

Bygget som kornmølle for herregården Erholm
 
 
 
moellearkivet.dk/Dorthebjerg Møllekort

find møllen

Dorthebjerg Mølle

moellearkivet.dk/logodown