FEJØ MØLLE, Herredsvej 278 A, 4944 Fejø. (Lolland Kom.)

moellearkivet.dk/Fejø Mølle pict.

Man sejler fra Kragenes, på det nordlige Lolland, til Vesterby Havn på Fejø. Turen tager ca. et kvarter. Fra havnen er der nogle kilometer ad Herredsvej, inden man når til Østerby, hvor Fejøs fine nyrestaurerede mølle er placeret.

Der har været mølle på Fejø i flere hundrede år. Den sidste var en stubmølle, som nedbrændte i 1858, hvorefter den nuværende gallerihollænder blev opført i Briget. I 1905 blev møllen nedtaget og flyttet til den nuværende placering i Østerby.

 

Der har oprindelig været to møller på Fejø. En mølle i Østerby og en mølle i Vesterby. Vesterby Mølle var en stubmølle, som nu er flyttet til frilandsmuseet i Maribo.

 

Foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer fra møllen.

 

I 1996 dannede en kreds af Fejøs borgere 'Fejø Møllelaug', med det formål at restaurere møllen i Østerby. Møllen der i mange år var blevet forsømt, stod som en faldefærdig ruin og det kunne se ud som en uoverkommelig opgave, at gøre den flot og køreklar igen.
Projektet gik forsigtigt igang. Først som beskæftigelsesprojekt for unge uden arbejde, men arbejdet var for omfattende og der skulle specialviden og håndværkskunnen til. Projektet blev derefter ændret og det fik en mere professionel  vinkel. Herefter gik man igang med at søge fonde, så arbejdet kunne færdiggøres af professionelle håndværkere.
Det var en rigtig god beslutning, for her i 2012, seks år efter at Fejø Møllelaug blev dannet, står der i Østerby en flot nyrestaureret mølle med nyt galleri, ny hat og nye vinger. Det er bare så flot klaret og der må virkelig være nogle i møllelauget, der har ligget søvnløs om natten, for at finde ud af hvor pengene skulle komme fra. Bevares, den indvendige restaurering af møllens gangtøj og kværne mangler stadig, før møllen igen kan male øens korn, men det skal nok komme og så har Fejø noget så sjældent, som en flot funktionsdygtig vejrmølle. 

 

På møllens fine hjemmeside kan man læse og se billeder fra den omfattende restaurering.

 

Møllen drives og ejes af Fejø Møllelaug. (2012)

FAKTABOX

Opført 1858:

Hollandsk vindmølle med galleri

Firkantet undermølle i grundmur

Ottekantet overmølle i træ, beklædt med spån.

Hatten er løgformet, beklædt med spån

Vinger med hækværk til sejl

Møllen har krøjebjælker

Bygget som kornmølle og i drift til 1950

moellearkivet.dk/Fejø Møllekort

Find møllen

Fejø Mølle

moellearkivet.dk/logodown