FREDERIKSVÆRK KRUDTVÆRK, Krudtværksalléen 1, 3300 Frederiksværk (Halsnæs Kom.)

moellearkivet.dk/Frederiksværk Krudtværk pict.
Grundlagt 1756-58:
Krudtværket består af fire møller, Blandingsmøllen, Kornemøllen, Polermøllen og Pulveriseringsmøllen.

BLANDINGSMØLLEN (1862)
I møllen findes 2 roterende tromler til blanding af svovl, trækul og salpeter til krudt.

KORNEMØLLEN (1862):
Bygningen indeholder en Lefebvre'sk svingkornsmaskine fra 1854, der knuser krudtkagerne ved hjælp af en træskive, og presser dem igennem sigter til krudtkorn. Desuden en lille inkorporationsmølle, der æltede og pressede melkrudtet til krudtkager. Oprindelig blev maskinerne trukket af et vandhjul, der sad i forlængelse af den 45 meter lange malekarm.

POLERMØLLEN (1888): (Billedet)
I bygningen med de roterende tromler poleredes krudtkornene, så de blev glatte og ikke støvede. Tromlerne trækkes af et Poncellet'sk underfaldshjul (krumme skovlblade) fra 1850 (8 Hk/restaureret 1995). Det røde vandhjul kan skimtes i den lille tilbygning bag sivene, midt i billedet.

PULVERISERINGSMØLLEN (1889):
Møllen er indrettet med en roterende tromle til pulverisering af råvarerne, der blev knust hver for sig. Tromlen trækkes af en Holger Danske vandturbine fra 1889 på 8 Hk, der er monteret i en nyere bygning på den modsatte side af malekarmen.


I 1965 nedlagde staten sit krudtværk efter det havde været i drift i 200 år. Det var general Classen der i 1756-58 grundlagde værket, som sammen med kanonstøberiet (Gjethuset) blev grundlaget for selve byen Frederiksværks opståen.

Krudt består af 10% svovl, 15% trækul og 75% salpeter. Det er en farlig blanding og under det meste af fabrikationen blev krudtmassen holdt fugtig. Men til sidst skulle den tørres og det var den farligste proces. Tørringen foregik i en tørrestue, hvor krudtmassen blev bredt ud på lærredsrammer og indsat i store reoler. Derefter blev rummet opvarmet til 50 grader C., og to mand skulle opholde sig i lokalet for at kontrollere temperaturen og vende krudtet. De første 100 år skete opvarmningen med ovne, der blev fyret udefra, så man undgik åben ild i selve tørrestuen. Alligevel skete der ulykker. Derfor gik man i 1844 over til at opvarme tørrestuen med damprør fra et maskinhus ved siden af. Allerede to år efter eksploderede tørrestuen dog igen, og to mand omkom.
Igennem værkets 200-årige levetid har 25 arbejdere mistet livet og mange andre deres førlighed. I en rapport fra 1765, da 300-400 pund krudt eksploderede i et tørrehus, står der.." De fem mand der opholdt sig i huset, mistede i hast livet, og blev opsamlede i mange adskilte stykker".
Den sidste eksplosionsulykke indtraf så sent som i 1957, otte år før værket lukkede.

Museet består af 10-12 mindre bygninger omkring en kanal. P.g.a. eksplosionsfaren anlagde man i 1800-tallet træbeplantede volde imellem bygningerne.
Der findes i hele verden kun to arbejdende krudtværksmuseer. Et i Delaware, USA, og et i Frederiksværk, Danmark. (2004)

FAKTABOX

Anlagt 1756-58 

Vandmølle med underfaldshjul

Krudtværk med fire møller

Museet består 10-12 mindre bygninger omkring en kanal

Bygget som krudtværk og I drift indtil 1965

Find museet

Frv. Krudtværk

moellearkivet.dk/logodown