EJEGOD MØLLE, Ejegodvej 4, 4800 Nykøbing F (Guldborgsund Kommune)

Ejegod Mølle ligger, sammen med magasinbygning og møllerbolig, omgivet af industri og etageboliger, på en lille grund i den nordlige del af Nykøbing F. i området Vestenborg.
Det er et dejlig sted med et godt samspil mellem møllen, møllerbolig og magasinbygningen.
Den 6. november 2002 blev Ejegod Møllelav stiftet og de har kæmpet en hård kamp for at samle penge til restaureringen af den noget forsømte mølle. Det har taget lang tid, men i 2010 var møllen flot restaureret udvendig, med nyt galleri og nye spåner på hatten. Hele møllen har fået en udvendig opfriskning. Nu prøver møllelavet, at skaffe midler til den indvendige restaurering, så Ejegod Mølle kan komme til at fungere som arbejdende møllemuseum.
Den hyggelige gamle møllerbolig er indrettet til legetøjsmuseum (se åbningstider på deres hjemmeside).
Møllen har en fin hjemmeside med historie, aktivitetskalender o.s.v. (2003)
FAKTABOX
Opført 1850:
Vindmølle af hollandsk type med galleri
Undermølle i grundmur med brædder på klink
Overmølle i træ, beklædt med spån
Hatten er løgformet, beklædt med spån
Vingerne har hækværk til sejl
Møllen har krøjebjælker
Opført som kornmølle og i drift til midt i 1950'erne

Find Møllen
Ejegod Mølle

