HØJSAGER MØLLE, Højsagervej 8, 3480 Fredensborg

moellearkivet.dk/Højsager Mølle pict.

Højsager Mølle blev bygget af møllebygger Steen fra Helsingør. Det var gårdejer Jørgen Petersen, der var bygherre og prisen var kr. 6.500,-. Hans søn Jens blev bestyrer af møllen.
I 1892 sælges den til møllersvend H. C. Petersen, der i 1902 bygger et magasin.
Mellem 1919 og 1923 er der tre forsk. ejere, men i 1923 køber møllersvend Hans Madsen møllen, og ejer den indtil 1960.
Den sidste ejer var Holger Christensen, der blev den sidste rigtige møller på Højsager. Han overtog den i 1960 og drev den indtil 1973. De fleste gårde havde fået elektricitet og egen kværn, så selv om møllen allerede i 1926 havde fået installeret en dieselmotor, var dens tid som kornmølle udløbet.
Ved møllen blev der endvidere drevet foderstof og købmandshandel.

Møllen er en såkaldt 'bakkemølle' eller 'kældermølle', hvor man har gravet bakken ud og muret fundament med magasinrum og gennemkørsel. Derefter har man bygget møllen på bakken.

I 1953 blev filmen 'Den Gamle Mølle På Mols' optaget i og omkring møllen. Den ligger højt, fredeligt og landligt, med en dejlig udsigt.

Møllen ejes af Fredensborg Kommune. (2002)

FAKTABOX
 
Opført ca. 1870:

Hollandsk vindmølle med jordomgang og kælder

Undermølle i kampesten og grundmur

Overmøllen er i træ og beklædt med spån

Hatten er løgformet og beklædt med pap

Vingerne har hækværk til sejl

Møllen krøjer med vindrose

Bygget som kornmølle og i drift indtil ca.1973
 
moellearkivet.dk/Højsager Møllekort

find møllen

Højsager Mølle

moellearkivet.dk/logodown