moellearkivet.dk moellearkivet.dk
                             A collection of traditional windmills and watermills in Denmark

GYLLING MØLLE, Østergade 4, Gylling. Odder Kom. Jyl.



GYLLING MØLLE, Østergade 4, Gylling. Odder Kom. Jyl.


Opført år 1906:

  • Hollandsk vindmølle med galleri.
  • Rund undermølle i grundmur.
  • Rund overmølle i mursten, tjæret sort.
  • Hatten er løgformet og beklædt med pap.
  • Vingerne har hækværk til sejl.
  • Møllen krøjes med svans fra galleriet.
  • Bygget som kornmølle og i drift indtil 1963.



    Gylling Mølle blev første gang opført i 1860. Den blev ikke vedligeholdt, og faldt sammen under en storm i 1906, men blev hurtigt genopbygget. Denne gang i mursten til hatten.

    Møllen står midt i Gylling by med et parcelhuskvarter og byens sportsplads, som nærmeste naboer.

    Efter at mølledriften stoppede i 1963 forfaldt møllen. Hatten rådnede, og under en storm i 1965 knækkede det ene vingepar af og galleriet faldt ned.
    Møllen blev solgt til nedrivning i 1976, men så blev det for meget for 'Odderegnens Forening For Bygnings Og Landskabskultur'. Møllen var den sidste af 41 møller i Hads Herred, og i 1978 købte foreningen møllen.
    Året efter dannedes 'Den Selvejende Institution Gylling Mølle', som de næste mange år lagde et kæmpe arbejde i at bevare Gylling Mølle for eftertiden. Odder Kommune ydede også en betragtelig indsats ved at afse folk i et beskæftigelsesprojekt til at reparere møllen indvendig, samt yde et tilskud på 75.000 kr.
    I 1992 blev støtteforeningen 'Gylling Mølles Venner' dannet, og den 21. oktober 1994 kunne borgerne i byen igen se deres mølle køre, efter den havde stået stille i mere end 30 år.

    Der er parkering ved sportspladsen og borde/bænke ved møllen.


    Møllen ejes af 'Den Selvejende Institution Gylling Mølle'. (2005)



Design: YAVI Software