ERIKSHOLM MØLLE, Hjerl Hedevej 14, Hjerl
|
Opført 0mkring 1855:
- Vandmølle med underfaldshjul.
- Fundament af syldsten.
- Facader i bindingsværk.
- Taget er halvvalmet og tækket med strå.
- Vandføring, Malekarm, stigbord og hjul er genskabt.
Bygget som kornmølle og i drift indtil 1921.
Eriksholm Mølle er en af bygningerne på Hjerl Hede Frilandsmuseum, der viser den danske udvikling fra 1500-tallet med smedje, kro, møller,skole, præstegård, mejeri, købmandshandel og meget mere.
På museet ligger bl.a. Vinkelgården, der er landets ældste bevarede bondegård.
Møllen hed oprindelig Vork Vandmølle, og lå på Vork Mark, men blev i 1875 flyttet til en bæk i Vork Bakker, hvor den fik navnet Eriksholm Mølle. Den lå utilgængeligt for kørsel med hest og vogn og manglede næsten altid vand, så mølledriften ophørte i 1921.
I 1939 købte Museet på Hjerl Hede inventaret fra Eriksholm Mølle, og installerede det i en, noget ændret, kopi af Karmark Mølle i Bjerringbro Kommune.
Den lille mølledam i Vork Bakker er bevaret, og er et besøg værd, da den ligger meget smukt.
Der er bevaret fuldt inventar.
Møllen ejes af Hjerl Hede Frilandsmuseum. (2006)
Møllens hjemmeside: www.hjerlhede.dk
|
|