moellearkivet.dk moellearkivet.dk
                             A collection of traditional windmills and watermills in Denmark

FADDERSBØL MØLLE, Egebæksandevej 1, Faddersbøl. Thisted Kom.



FADDERSBØL MØLLE, Egebæksandevej 1, Faddersbøl. Thisted Kom.


Opført ca. 1860:

  • Hollandsk vindmølle med jordomgang og kælder.
  • Kælder af kampesten.
  • Ottekantet overmølle af træ beklædt med spån.
  • Hatten er bådformet og beklædt med pap.
  • Vingerne har hækværk til kludesejl.
  • Møllen krøjes fra omgangen med et lille spil monteret på svansen.
  • Bygget som kornmølle og i drift indtil 1968.



    Faddersbøl Mølle står i udkanten af landsbyen Faddersbøl, ved den udtørrede Sjørring Sø, ca. 6 kilometer fra Vesterhavet.

    Faddersbøl Mølle var, indtil man tog vandet fra den, en vandmølle. Man gravede en kanal og afvandede Sjørring Sø ved at lede vandet væk gennem kanalen. I 1859 købte kaptajn C. Jagd, der stod for afvandingsprojektet, vandmøllen af møller Jakob Peter Holst, der brugte pengene til opførelse af vindmølle, med tilhørende bolig og avlsbygning, vest for kanalen.
    Mølleren havde brug for meget plads, da hans husstand i 1860 bestod af hans kone, fire børn, en tjenestepige, to møllersvende, seks kanalarbejdere, en fuldmægtig fra kaptajn Jagds kontor, samt en telegrafist.

    Møllen er flot restaureret med spåner af lærketræ og kobberinddækning af vinduer og døre.
    Kampestenene i kælderen er fuget om og kalket hvide. I kælderen er nu ophængt en plancheudstilling om livet i møllen og om udtørringen af Sjørring Sø.

    Der er bevaret en del inventar.

    Møllen ejes af Thy Skovdistrikt. (2006).



Design: YAVI Software