moellearkivet.dk moellearkivet.dk
                             A collection of traditional windmills and watermills in Denmark

GRØNNESTRAND MØLLE, Grønnestrandsvej 230, Andrup. Fjerritslev



GRØNNESTRAND MØLLE, Grønnestrandsvej 230, Andrup. Fjerritslev


Opført 1886:

  • Hollandsk vindmølle med jordomgang.
  • Fundament af granit.
  • Ottekantet krop af træ, tækket med lyng.
  • Hatten er løgformet og beklædt med pap.
  • Vingerne har hækværk til sejl.
  • Møllen krøjes manuelt med svans.
  • Bygget som kornmølle og i drift til ca. 1930.



    Grønnestrand Mølle, der også kaldes 'Lyngmøllen', står på sin lille forhøjning midt i et særpræget klitlandskab ca. 500 m fra havet. Man må køre nogle kilometer ad smalle veje mellem klitter og buske for at komme ud til møllen, men det er hele turen værd.

    Møllen er en en gårdmølle, der kun skulle male gårdens korn, derfor blev den ikke bygget større. Gården er bygget om og fungerer i dag som 'Grønnestrand Feriecenter'.

    Møllen er bygget af drivtømmer, som man fandt på stranden og til vingerne brugte man lærketræ, der kunne modstå områdets hårde vinde i mange år.

    Der er bevaret en del inventar bl.a. gangtøj og kværn.

    Møllen blev fredet i 1984 og er Danmarks eneste mølle, der er tækket med lyng.

    Grønnestrand Mølle hører under Han Herred Naturcenter. (2007)


Design: YAVI Software