BOGØ VINDMØLLE, Hovedgaden 36, Bogø. Møn kommune.
|
Opført 1852:
- Ottekantet hollandsk mølle med galleri.
- Undermølle i kampesten og mursten.
- Overmølle i træ beklædt med spån.
- Hatten er løgformet og ligeledes beklædt med spån.
- Vingerne er til sejl og møllen krøjes manuelt fra galleriet.
- Desuden findes en magasinbygning opført 1909.
Bygget som kornmølle.
Bogø Mølle er beliggende i Bogø By med en storslået udsigt over Grønsund til Falster. Den er gennemrestaureret og man kan komme ind i møllen ved henvendelse til turistkontoret.
Bogø havde været krongods i flere århundreder, men da flere øer var blevet frikøbt, ville bønderne på Bogø også frikøbe deres ø. For at skaffe de 18.456 rigsdaler, som de havde budt på auktionen i 1769, måtte de fælde hele vesterskov og sælge træet.
De ville gerne have møllen med, men den kostede 61 rigsdaler ekstra og så måtte bønderne fælde flere træer.
Bogø blev i 1943 landfast med Møn, da en dæmning blev anlagt og i 1985, da Farøbroerne åbnede blev begge øer landfast med Sjælland og Lolland-Falster.
Der er borde og bænke v. møllen. (2003)
Møllens hjemmeside: www.moen-touristbureau.dk/bogo.html
|
|