moellearkivet.dk moellearkivet.dk
                             A collection of traditional windmills and watermills in Denmark

ELLE MØLLE, Møllevej 55. Odense



ELLE MØLLE, Møllevej 55. Odense


Anlagt i 1600-tallet:

  • Vandmølle med overfaldshjul.
  • Fundament af granit.
  • Facader i bindingsværk.
  • Taget er halvvalmet og tækket med strå.
  • Vandføring, stigbord, malekarm og hjul er bevaret.
  • Bygget som kornmølle og i drift indtil 1963.



    Elle Mølle, også kaldet Stenløse Mølle, ligger i Skt. Klemens, der er en lille forstad til Odense. Møllen er en af de mange vandmøller der tidligere var en del af Odense Å-systemet.

    Møllen der først i 1990'erne var meget forfalden, blev i 1996 købt af autoforhandler Hans Ove Johansen, han kunne se mulighederne i stedet og begyndte i år 2000 på en omfattende restaurering. Efter næsten 10 års arbejde fremstår området nu som en smuk oase, der oser af mølleidyl og man bliver imponeret over resultatet. Hans Ove Johansen har selv, på nær 15000 kroner fra en fond, bekostet hele restaureringen. Han har også selv stået for alt det praktiske, undtaget det mølletekniske, som møllebygger Jens Jørgensen har udført.

    Der har også været en Elle Vindmølle. Den stod 100 meter fra vandmøllen og kun undermøllen var tilbage. Af den er der skabt en flot havepavilion med stråtag og i spansk stil.

    De nuværende bygninger er fra 1849.

    Der er bevaret en del mølleinventar, bl.a. kværn, havrevalse og grynsorterer.

    Elle Mølle er i privateje og kan kun ses ved særlige arrangementer.
    Den ejes af Hans Ove Johansen. (2009)


Design: YAVI Software