EJEGOD MØLLE, Ejegodvej 4. Nykøbing F.
|
Opført 1850:
- Vindmølle af hollandsk type med galleri.
- undermølle i grundmur og beklædt med brædder på klink.
- Overmøllen er i træ og beklædt med spån.
- Hatten er løgformet og beklædt med spån.
- Vingerne har hækværk til sejl.
- møllen krøjes manuelt fra galleriet.
Opført som kornmølle og i drift til midt i 1950'erne.
Ejegod Mølle ligger, sammen med magasinbygning og møllerbolig, omgivet af industri og etageboliger, på en lille grund i den nordlige del af Nykøbing F. i området Vestenborg. Det er et dejlig sted med et godt samspil mellem møllen, møllerbolig og magasinbygningen.
Den 6. november 2002 blev Ejegod Møllelav stiftet og de kæmper en hård kamp for at samle penge nok til en restaurering af den noget forsømte mølle. Den gamle møllerbolig er privat bolig, men vil efterhånden indgå som en del af udstillingsområdet.
Man kan parkere på vejen nedenfor møllegrunden. Møllen har en fin hjemmeside med historie, aktivitetskalender o.s.v. (2003)
Møllens hjemmeside: www.ejegodmoelle.dk
|
|