HØM VANDMØLLE, Høm Møllevej 13, Ringsted. Sj
|
Anlagt ca. 1530:
- Vandmølle med turbine.
- Fundament af kampesten.
- Gavl og facader i pudset grundmur.
- Taget er et sadeltag beklædt med eternit.
- Vandføring, dam og turbine er bevaret.
Opført som kornmølle.
Høm Vandmølle ligger nogle kilometer syd for Ringsted, ved en smuk ådal.
Møllen var oprindelig fæstemølle under Ringsted Kloster, men det er meget længe siden møllen havde sin storhedstid, og nu er bygningerne nedslidte og forsømte. Det forhindrer dog ikke møllen i at være idyllisk beliggende og selv om der er spærret af, så man kun kan se møllen fra vejen, er den en lille omvej værd.
Vandmøllen har været suppleret med en stubmølle, som blev nedrevet i 1912 og i 1929 blev der installeret en råoliemotor.
Turbinen bruges stadig til at trække en generator, der producerer strøm til lys og opvarmning.
Møllen er faldefærdig og der er ikke bevaret inventar.
Møllen ejes privat og kan kun ses udefra. (2004)
|
|