JELS MØLLE, Jels Møllegade 5, 6630 Rødding. Vejen Kommune

moellearkivet.dk/Jels Mølle pict.
Jels Mølle ligger næsten midt i Jels By, omgivet af beboelse og græsplæner. Den kan være lidt svær at finde, da den ikke ligger lige ved indfaldsvejen til Jels By.

I 1853, da mølletvangen blev ophævet søgte Johan Møller tilladelse til at bygge en mølle i Jels, men først i 1858, efter en audiens hos Kong Frederik VII lykkedes det ham at få en bevilling. Møllen blev bygget i 1859 og malede i 100 år indtil 1959. Der blev malet korn til foder, mel og gryn. I starten var der 6 mand ansat i mølleriet.

Møllen var tidligere tjæret sort, havde vindrose og vinger med klapper, men efter en kreds af borgere i Jels dannede 'Foreningen til Bevarelse af Jels Mølle', som overtog møllen i 1960, og efter en del restaurering, står møllen nu igen hvidkalket med vinger til kludesejl og med bjælker til manuel krøjning fra omgangen.

Møllen er i meget fin stand.

Jels Mølle ejes af 'Foreningen til bevarelse af Jels Mølle'. (2004)

FAKTABOX

Opført 1859:

Hollandsk vindmølle med galleri

Undermølle i pudset grundmur. Kalket hvid

Overmølle i pudset grundmur. Kalket hvid

Hatten er løgformet og beklædt med egespån

Vingerne har hækværk til sejl

Møllen har krøjebjælker og krøjes med svans

Bygget som kornmølle og i drift indtil 1959

moellearkivet.dk/Jels Møllekort

find møllen

Jels Mølle

moellearkivet.dk/logodown