KETTINGE MØLLE, Grønnegadevej 1B, 4892 Kettinge. Guldborgsund

moellearkivet.dk/Kettinge Mølle pict.
På stedet stod indtil 1891 en stubmølle. Samme år blev den nuværende mølle opført som kornmølle.

Foruden mølleri blev der drevet købmandshandel, samt handel med korn og foderstoffer.

Der er bevaret tromlesigte, kværne, kronhjul, hathjul, vingeaksel m.m og møllen er funktionsdygtig.

Søndag den 17. juni 2012 var en spændende dag i Kettinge. Byens gamle vindmølle, der ikke havde været i arbejde siden 1944, var blevet restaureret og skulle nu igen male mel. Der var indbudt til fest og rigtig mange mennesker var samlet for at genindvie byens vartegn. Der var lidt premierenerver på, men så kom en hestevogn kørende med korn. Den kørte ind i gennemkørslen og sækken blev hejst op i møllen. Kornet blev hældt i kværnen og lidt efter lidt kom der mel ud af meltuden. Den gamle dame var vækket til live igen.

I undermøllens mur er indsat en tavle til minde om Besættelsen den 9. april 1940 og Befrielsen den 5. maj 1945.

Møllen ejes af den private forening 'Kettinge Møllelaug'. (2012)
moellearkivet.dk/Kettinge Mølle undermøllen

FAKTABOX

 

Opført 1891:

 

Hollandsk vindmølle med galleri

 

Firkantet undermølle i grundmur

 

Ottekantet overmølle i træ, beklædt med spån

 

Hatten er løgformet, beklædt med pap

 

Vingerne har hækværk til sejl

 

Møllen har krøjebjælker og svans

 

Bygget som kornmølle

 

Driften ophørt 1944

 

moellearkivet.dk/Kettinge Møllekort

find møllen

Kettinge Mølle

moellearkivet.dk/logodown