LYNGBY NORDRE MØLLE, Lyngby Hovedgade 24 a, 2800 Kgs. Lyngby

moellearkivet.dk/Lyngby Nordre Mølle pict.
Nordre Mølle er anlagt som en udvidelse af Søndre Mølle. Først som hammermølle, senere kornmølle og er den eneste tilbageværende, af Mølleåens ni møller, der stadig kan arbejde ved vandets kraft.

Lyngby møller ligger ved Kongevejen og der har uden tvivl været et vadested, hvor almindelige mennesker kunne vade over åen, da dæmningen kun var for de kongelige, og folk der rejste i kongens ærinde.

Da Lyngbys nye stadsbibliotek skulle bygges i 1966, havde man helt glemt at bygningen var en mølle. Den var i 1915 blevet afmonteret og siden brugt som lager og hestestald. Arkitekterne foreslog nedrivning af ejendommen, da den tog det frie udsyn fra biblioteket, men mølleeksperten Anders Jensen fandt heldigvis ud af, at den upåagtede bygning var en gammel vandmølle, som havde ligget på stedet i et par hundrede år, og som selvfølgelig skulle rekonstrueres som mølle.

Lyngby Nordre Mølle ligger hyggeligt ved en lille park med borde og bænke. I gåafstand er der indkøbsmuligheder, cafeer og restauranter.

Lyngby Nordre Mølle ejes af Lyngby Kommune. (2003)

FAKTABOX

Anlagt 1762:

Vandmølle med brystfaldshjul

Facader i grundmur, nordgavlen i træ

Taget er et manzardtag. Tækket med strå og delvis teglhæng

Vandføring, stigbord og malekarm er retableret

Mølledammen er en indsnævring af Lyngby Sø

Bygget som hammermølle, senere kornmølle

Driften ophørt omkring 1905

 

 
moellearkivet.dk/Lyngby Nordre Møllekort

find møllen

Lyngby Nordre Mølle

moellearkivet,dk/logodown