KARREBÆK MØLLE, Kirkebakken 4, Karrebæk, 4736 Karrebæksminde. Næstved

moellearkivet.dk/Karrebæk Mølle pict.
Karrebæk Mølle er opført på "Humlebjerg", i dag en del af Kirkebakken, og tæt ved Karrebæk Kirke.

Møllen blev i 1858 bygget til Niels Mortensen, som i 1870 solgte den videre til Ole Andersen, der 25 år senere gik fallit med møllen. I hans tid var der altid åbent hus/møllegård med mad og dram på bordet. Det kostede på den tid 33 øre at få malet en tønde korn.

Når der var travlt på møllen måtte kværnstenene bildes hver måned. En mand fra byen, Ludvig Jensen, var meget dygtig til dette arbejde. Det tog ham 2 dage for alle tre kværne.

Havneudvalget i Næstved har gennem årene bidraget med flere beløb til møllens vedligeholdelse. Endvidere betaler Næstved Havn et mindre beløb hvert år, idet møllen stadig bruges som sømærke. I 1999 fik møllen monteret et grønt blinklys, som overét med en grøn lanterne på en båke i fjorden, leder skibene ind og ud af kanalen til Næstved Havn. Det grønne blink er monteret i møllens nordøstlige vindue.

Ved Karrebæksminde havn, ikke langt fra byen, kan man købe/spise frisk fisk.

Møllen ejes af "Komiteen til Karrebæk Mølles bevarelse". (2003)

FAKTABOX

 

Opført 1858:

 

Hollandsk vindmølle med jordomgang og kælder

 

Undermølle i grundmur og kampesten

 

Overmølle i træ, beklædt med spån

 

Hatten er løgformet, beklædt med spån

 

Vingerne har hækværk til sejl

 

Møllen har krøjebjælker og svans

 

Bygget som kornmølle

 

Driften ophørte ca. 1945

 

 

moellearkivet.dk/Karrebæk Møllekort

find møllen

Karrebæk Mølle