OXHOLM MØLLE, Urbakken 23, Øland, 9460 Brovst (Jammerbugt Kommune)

moellearkivet.dk/Oxholm Mølle pict.
Oxholm Mølle står højt på urbakken og har en fantastisk udsigt over Limfjorden.

Den første mølle i området var en stubmølle bygget i 1663. I 1749 byggedes endnu en vindmølle og i 1857 byggede ejeren af herregården Oxholm den nuværende jordhollænder. Møllen hørte under herregården indtil den i slutningen af 1900-tallet blev overdraget til den daværende Brovst Kommune.

Den 11. oktober 2004 nedbrændte Oxholm Mølle. Branden, som politiet mener er påsat, fortærede alt gangtøj og inventar. Møllen var forsikret, men forsikringssummen rakte ikke til genopførelsen af en funktionsdygtig mølle, så den mølle, der står på Urbakken i dag, er kun en kopi af den flotte gamle mølle. Vingerne kan ikke dreje, hatten er sømmet fast og den er uden gangtøj og inventar.
Gerningsmanden til branden er stadig ikke fundet.

Oxholm Mølle ejes af Jammerbugt Kommune. (2007)
FAKTABOX
 
Opført 1857:
 
Hollandsk vindmølle med jordomgang og kælder
 
Undermølle i grundmur
 
Ottekantet overmølle i træ, tækket med strå
 
Hatten er løgformet og tækket med strå
 
Vingerne har hækværk til sejl
 
Møllen krøjes med svans
 
Bygget som kornmølle og i drift indtil 1923
 
moellearkivet.dk/Oxholm Møllekort

Find møllen

Oxholm Mølle

moellearkivet.dk/logodown