PERS MODELMØLLER, Næstvedvej 241 E, Høm, 4100 Ringsted

moellearkivet.dk/Pers modelmøller pict.
Ca. tre kilometer syd for Ringsted i landsbyen Høm, kun få hundrede meter fra Høm Mølle, har Per Gliese anlagt en flot 'møllepark' i sin have.

Det hele begyndte egentlig i Borup hvor Jens Søndergård, igennem 15-20 år, havde bygget 30 modeller af vind- og vandmøller og sat dem op i sin have, men da han gik på pension og flyttede fra sit hus, overtog Per Gliese 16 af modelmøllerne for at føre parken videre. Det er nu blevet til at 14 møller, efter en gennemgribende restaurering, har fået plads i den nye møllepark.
Foruden Søndergårds møller er der også blevet plads til to nye møller. En model af en hollandsk pumpemølle (wipwater) med pumpehjul af træ, som Per Gliese selv har bygget, samt en 6 meter høj vindmølle, bygget i 1968 af tømrermester Ove Christiansen i Veksø. Den er blevet mølleparkens vartegn.

Alle modelmøllerne er kopier af eksisterende møller og den mindste, der er ca. 30 cm høj, er modellen af 'Skvatmølle Fra Småland', hvor originalen står på Frilandsmuseet i Lyngby.
I haven, der ligger på en skråning, er der etableret vandføring til vandmøllerne ved hjælp af pumpevand fra en nedgravet beholder. Her kan man bl.a. se modellen af Ganner Mølle med arbejdende vandhjul, hvilket ikke mere er muligt på den rigtige Ganner Mølle ved Skjern, der står uden hjul.

Per Gliese åbner sin 'møllepark' ved særlige lejligheder. (2007)
FAKTABOX
 
Anlagt i perioden 1999-2005: 
 
Modelmøller af eksisterende vind- og vandmøller
 
14 møller i forsk. størrelse (fra 30 cm til 6 meters højde)
 
Fundamenter støbt i beton
 
Sider og gavle i træ
 
Tagflader beklædt med strå, tegl og tagpap
 
Der er skabt vandføring til vandmøllerne med pumpevand
 
moellearkivet.dk/Pers modelmøllekort
moellearkivet.dk/Pers modelmøllerlogodown