TADRE MØLLE, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Lejre Kommune

moellearkivet.dk/Tadre Mølle pict
Tadre Mølle er den eneste tilbageværende af 13 møller i området. Den ligger godt gemt i skovene i Elverdamsdalen mellem Holbæk og Roskilde.
Den første mølle på stedet blev anlagt i 1400-tallet. De nuværende bygninger er fra ca. 1840.



Møllen hørte til Sonnerupgård Gods og blev ca. 1914 fæstet af Christian Hansen fra Fyn. Han var ansat som murer på Tølløse Slot, men flyttede med sin kone Maren og datteren Marie, der var 12 år gammel, ind på møllen. 
De næste 20 år hjalp Marie sin far med mølleri og landbrug, og da faderen døde i 1945 fortsatte hun, som den eneste kvindelige møller i Danmark, med at drive møllen og arbejde på gården, der havde 22 tønder land jord. 
Møllen var blevet Marie Hansens et og alt. Selv om kundekredsen svandt ind blev hun ved at male. Til sidst kun til eget forbrug.

I 1952 købte Marie møllen og gården. Hun havde en plan om at den skulle bevares for eftertiden. 
Da Tadre Mølle efter restaurering blev fredet i 1959, krævede Marie ingen erstatning. Hun solgte sin kære mølle til staten for vurderingssummen kr. 600.000,- mod at hun kunne blive boende på gården. De 600.000,- testamenterede hun til et fond, der skulle bevare møllen. Hun fik et chok, da hun på sin 90'års fødselsdag, i stedet for en fødselsdagshilsen, modtog et brev fra staten om, at møllen og gården var sat til salg for højeste bud. Salget blev heldigvis forpurret af Maries og foreningen "Tadre Mølles Venner".


"Møllemarie" døde fredeligt i sin seng på sin kære mølle d. 4. februar 2003. Hun blev 100 år gammel.



Møllen er funktionsdygtig og maler jævnligt i sommerperioden.



Tadre Mølle er en lille perle, der nu fungerer som museumsmølle og naturskole. (Nyd den lille fine film om møllen - 'Klik' her til højre!)



Møllen hører under Roskilde museum. (2007) 
 • 


FAKTABOX

 

Vandmølle med overfaldshjul

 

Fundament af kampesten

 

Facader i bindingsværk, grundmur og træ

 

Taget er et stråtækt saddeltag

 

Mølledam, malekarm, stigbord og hjul er bevaret

 

Bygget som kornmølle

 

Driften ophørt ca. 1952

 

moellearkivet.dk/Tadre Møllekort

find møllen

Tadre Mølle

moellearkivet.dk/Logodown