TVINDMØLLEN, Skorkærvej 8, 6990 Ulfborg. Holstebro Kommune

moellearkivet.dk/Tvindmøllen pict
Imellem Holstebro og Ringkøbing ligger den lille by Ulfborg. Ca. 3 km. vest for Ulfborg, midt imellem sand og hedeplantager, finder man Skolesamvirket Tvind, der blev grundlagt i 1970'erne og bestod af "Den rejsende højskole", en friskole fra børnehaveklasse til 10. klasse, en international efterskole for 14-18'årige og et seminarium. Det var den karismatiske Mogens Amdi Petersen, som var leder af Tvind og man havde et samfundsorienteret skolesyn, der vægtede en sammenhæng mellem teori og praksis.



Midt i 1970'ernes oliekrise og debatten om atomkraft i Danmark, beslutter lærerne på Tvind, at bygge verdens største vindmølle. Dels for at få naturlig ren energi til skolerne, men også for at vise verden, at 'man kan hvad man vil', bare man står sammen. 
Helt i Tvinds ånd blev selv starten på byggeriet gjort til noget helt specielt, da 400 børn og unge, hver forsynet med en teske, tog det første "spadestik" d. 29 maj 1975.



Man kan ikke overvurdere Tvindmøllens betydning for det danske vindmølleeventyr. Den havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et alternativ til atomkraft. At møllen oven i købet blev bygget af en flok total amatører, hvoraf meget få havde haft et stykke værktøj i hånden før, gjorde ikke symbolværdien mindre.



Selvfølgelig har der været problemer:

-Det tog længere tid og blev dyrere end beregnet at bygge møllen.

-En af de fem ton tunge selvbyggede vinger faldt af og i 1993 blev alle vinger udskiftet med fabriksfremstillede.

-Møllen kan kun køre med halv kraft, da vingernes svingninger rammer tårnets svingningsfrekvens ved 27 omdrejninger/min. Hvilket vil ryste møllen i stykker efter nogen tid. Man har derfor blokeret, så vingerne kun kan dreje 22 omdrejninger/min. Det gør til gengæld, at møllen kun kan producere 900 KW, i stedet for de beregnede 2 MW.

-Møllens krøjesystem er aldrig gjort automatisk. Så når den skal køre, skal den overvåges og manuelt drejes op mod vinden.

-Møllens frekvensomformer, som skal lave strømmen om til 50 hertz, kan kun behandle 450 KW.

-
Alt i alt har problemerne og manglerne betydet, at møllen kun har produceret en brøkdel af den strøm, som den egentlig er bygget til, men den har overlevet alle sine artsfæller fra dengang og selv om den ikke mere er verdens største vindmølle, så kører møllen stadig med de originale dele, kun vingerne og akslen er skiftet ud. 



Tvindmøllens betegnelse er '3 vinget hurtigløber'. Den er desuden en 'efterløber', hvilket vil sige, at den skal have vinden ind fra nacellesiden. På billedet er møllen altså fotograferet forfra.



I 1999 blev møllen malet rød/hvid og den er et flot syn, som den står der oven på sin halvrunde betonbunker, som indeholder en lille udstilling, der i tekst og billeder, beskriver møllens opførelse. 



Tvindmøllen ejes af Skolesamvirket Tvind og er offentlig tilgængelig. (2011) 


FAKTABOX

Opført 1975-78:

Vindmølle til El-produktion

Fundament af beton

'Kroppen' er et 54 meter højt betontårn

Nacelle (hat) af stål, monteret med 2 MW generator

Trebladet vingekonstruktion med vinger af glasfiber

Møllen krøjes manuelt med elmotor og tandkrans

Bygget som elproducerende vindmølle

Stadig i drift

 

moellearkivet.dk/Tvindmøllenkort

find møllen

Tvindmøllen

moellearkivet.dk/Logodown