ØSTER SUNDBY MØLLE, Forårsvej 59, Øster Sundby, 9220 Aalborg Øst

moellearkivet.dk/Øster Sundby Mølle pict
Øster Sundby Mølle ligger i landsbyen Øster Sundby, der nu er bygget sammen med og er en del af Aalborg kommune.

Da den gamle Øster Sundby Mølle fra 1890 brændte, fandt man i 1910, kort efter branden, en mølle i Ravnstrup ved Hjallerup og flyttede den til Øster Sundby.

I 1920 blev møllen forsynet med en 25 hk råoliemotor.

Møllen har, som den eneste i Danmark, bevaret sin fjedersvikning.

Alice Madsen har det meste af sit liv boet over for møllen. Hun husker da møllen var i drift og bønderne kom kørende i deres hestevogne med kornsække, som de læssede af på platformen foran møllen, for senere at hente dem igen.- "Det var en skøn tid. Vi legede i møllen, selv om vi ikke måtte. Var vi alene, kom vi med mølleren op til mølleværket eller vi kunne få en tur i en af hestevognene.".

Møllen er funktionsdygtig og maler ved særlige lejligheder.

Øster Sundby Mølle ejes af Aalborg Kommune. (2007)

FAKTABOX

 

Opført 1910: 

 

Hollandsk vindmølle med jordomgang og kælder

 

Undermølle i grundmur

 

Ottekantet overmølle i træ, beklædt med pap

 

Hatten er løgformet, beklædt med pap

 

Vingerne har jalousi med fjedersvikning

 

Møllen har krøjebjælker og svans med håndspil

 

Bygget som kornmølle og i drift indtil 1967

 

moellearkivet.dk/Øster Sundby Møllekort

find møllen

Øster Sundby Mølle

moellearkivet.dk/logodown