ULSTRUP MØLLE, Røsnæsvej 365, Ulstrup, 4400 Kalundborg Kommune

moellearkivet.dk/Ulstrup Mølle pict
Ulstrup Mølle ligger på en bakke med udsigt over det flotte, og noget særprægede landskab, på det yderste Røsnæs.



Der har været en mølle på stedet før den nuværende. Det var en jordhollænder, der nedbrændte i 1893.



Møllen som er fritstående, er opført som gårdmølle for, den nærliggende gård, 'Møllegården'. Den skulle primært male og levere korn til denne og til Ulstrup Bageri, der havde samme ejer. Der har derfor aldrig været bygget magasinbygning til møllen, da kornet blev opbevaret på gården. 



Der er bevaret en del inventar bl.a. kværne, havrevalse, dele til skallekværn, sigter og gangtøj.



Møllen blev i 2007 gennemgribende restaureret udvendig og stod til sæsonen 2008 med nyt flot galleri, spåntækning og restaurerede vinger.



Der er planlagt og påbegyndt restaurering af mølleinventar. 


Møllen fungerer som museumsmølle og kan ses i åbningstiden. 



Møllen ejes af Røsnæs Beboerforening (2007)

FAKTABOX

 

Hollandsk vindmølle med galleri og gennemkørsel

 

Undermølle i grundmur

 

Ottekantet overmølle i træ, beklædt med spån

 

Hatten er løgformet, beklædt med spån

 

Vingerne har hækværk til sejl

 

Møllen krøjes med kæde (amerikansk krøjeværk)

 

Bygget som kornmølle

 

Driften ophørte 1956

 

moellearkivet.dk/Ulstrup Møllekort

find møllen

Ulstrup Mølle

moellearkivet.dk/Logo down